Generelt
- Paksaweb handler oftest med virksomheder, hvorfor alle oplyste priser af Paksaweb er angivet i danske kroner og eksklusiv moms. Dette gør sig også gældende for priser på hjemmesiden Paksaweb.dk eller tilbud sendt direkte til kunden.
- Kunden forsikrer, at alle elementer af tekster, billeder eller andet grafisk materiale som kunden giver til Paksaweb, enten ejes af kunden selv, eller at kunden har fået tilladelse til at bruge disse. Når kunden giver Paksaweb billeder, tekster eller andet grafisk materiale, så accepterer kunden at beskytte Paksaweb mod ethvert krav fra en tredjepart, hvis ejendom, vi benytter.
- Det er kundens endelige ansvar at sørge for, at eventuelle tekster herunder navne, kontaktoplysninger mv. og billeder er korrekte, inden kunden siger ’OK’ før lanceringen af en ny hjemmeside.
- Paksaweb må gerne henvise til, og gøre brug af de materialer, som vi i fællesskab producerer i egen markedsføring, medmindre andet er aftalt.
Abonnementet
Når du tegner et abonnement hos Paksaweb, vil der blive oprettet et personligt abonnement for dig.
Dette abonnement er bindende i 6 måneder med en måneds varsel til udgangen af måneden. De første 5 måneder er derfor uopsigelige.
Abonnementet og herunder ydelsen startes ikke før den første faktura er betalt
Ydelsen
Abonnementet dækker over ydelsen af produktion og vedligeholdelse af én hjemmeside.
Ydelsens tilbud kan accepteres skriftligt eller mundtligt.
Tilbuddet er gældende efter skriftlig eller mundtlig godkendelse.
Med mindre andet er aftalt, bærer kunden det fulde ansvar for, at ydelsen er entydigt og udtømmende beskrevet. Elementer som ikke er beskrevet i tilbuddet er ikke en del af ydelsens omfang..
Det påhviler kunden at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed vedrørende hjemmesiden.
Ydelsen dækker over følgende:
- Design og udvikling af en statisk informationsside med 5 undersider. Her indgår “Om os” og “Kontakt” side.
- Uendelig redigering af hjemmesiden.
- Hosting af hjemmesiden.
Ydelsen dækker ikke for køb og oprettelse af domæne. Dette skal kunden selv sørger for og ejer selv.
Hjemmesiden vil være live for kunden inden for 2 måneder af abonnementets start, så længe kunden har stillet alle de nødvendige oplysninger og information omkring hjemmesiden, inden for rimelig tid.
Skulle der aftales en dato, hvor hjemmesiden skal være live, er det kundens ansvar at have stillet alle nødvendige oplysninger, informationer og materiale tilgængelig inden for rimelig tid.
Priser & Betaling
Faktura udstedes til d. 1, hver måned og forfalder til betaling 8 dage efter udstedelse.
Prisen for abonnementet vil være DKK 1.000 månedligt, der alene giver dig ret til at anvende abonnementet.
De angivne priser reguleres én gang årligt.
Alle priser er angivet i danske kroner og ekslusiv moms.
Skal abonnementet begynde i en allerede påbegyndt måned, vil den første betaling fratrække de antal bankdage, der er forbigået.
Efter at abonnementsaftalen er indgået, får du tilsendt en faktura. Betaling skal ske indenfor fakturaens angivne betalingsfrist, og der betales for hele abonnementets løbetid.
Ved manglende betaling af abonnementet inden for 8 dage efter udstedelsen af fakturaen, vil abonnementet blive opsagt, og eventuel hosting for hjemmesiden vil blive lukket.
Retur- og fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du har købt et abonnement i overensstemmelse med reglerne i forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesretten indebærer, at du har ret til at træde tilbage fra aftalen uden begrundelse inden for 14 dage.
Fortrydelsesretten regnes fra det tidspunkt, hvor du har betalt for første abonnement.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele mig din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. ved telefon eller e-mail). Du kan sende en e-mail til mig på paksaweb.info@gmail.com. Du kan vælge at bruge den standardformular, som findes på hjemmesiden paksaweb.dk - under kontakt sektionen, hvilket dog ikke er et krav.
Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer jeg som udgangspunkt alle betalinger, som vi eventuelt har modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor jeg har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Jeg tilbagebetaler pengene til din bankkonto. Du pålægges under ingen omstændigheder nogen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Løbetid og opsigelse
Dit abonnement løber, indtil det opsiges. Abonnementet fornyes derfor automatisk. Du er til enhver tid berettiget til at opsige dit abonnement med en måneds varsel til udgangen af en måned. De første 5 måneder er dog uopsigelige.
Dette abonnement er bindende i 6 måneder med en måneds varsel til udgangen af måneden. De første 5 måneder er derfor uopsigelige.
Abonnementer skal opsiges skriftligt til paksaweb.info@gmail.com.
Renter og misligholdelse
Ved forsinket betaling opkræver Paksaweb morarenter og kompensationsgebyrer pr. påbegyndt måned efter fakturaens forfaldsdato, indtil betaling sker i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Paksaweb opkræver et rykkergebyr på DKK 100,00 for hver udsendt betalingspåmindelse. Manglende betaling vil efter den fastsatte forfaldsdag kunne medføre overgivelse til retslig inkasso uden yderligere varsel, og Paksaweb vil kunne opkræve inkassoomkostninger i overensstemmelse med lovens bestemmelser.
I tilfælde af betalingsmisligholdelse er Paksaweb berettiget til at tilbageholde yderligere leverancer eller dele heraf uden at pådrage sig ansvar. Paksaweb er endvidere berettiget til at hæve den misligholdte abonnementsaftale, efter du har misligholdt en betalingsforpligtelse. Dette gør sig også gældende i det tilfælde, hvor abonnementet allerede er påbegyndt. Hæver Paksaweb en aftale som følge af din betalingsmisligholdelse, har Paksaweb ret til eventuel skadeserstatning efter dansk rets almindelige regler herom.
Overdragelse af abonnementet
Abonnementet kan alene overdrages i sin helhed til en anden person med Paksaweb forudgående tilladelse.
Forbehold
Paksaweb tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer.
Ophavsret
Abonnementet giver kunden ret til at gøre brug af Paksawebs kode og design til brug for sit domæne.
Ved opsigelse af abonnementet frafalder retten til brugen af koden og designet.
Koden og designet må ikke kopieres og bruges, uden for den løsning, der er opsat af Paksaweb.
Kontakt
Kommunikation kan ske på platforme, aftalt mellem kunden og Paksaweb.
Paksaweb kan altid kontaktes via e-mail: Paksaweb.info@gmail.com inden for normale arbejdstimer.
Paksaweb kan til hver en tid lave ændringer på kontakt tidspunkt.
Kunden skal altid kunne kontaktes via e-mail og give svar inden for rimelig tid. Gives der ikke svar inden for rimelig, kan udviklingen af hjemmesiden trække ud.
Besvarelse skal være inden for rimelig tid, hvilket ses som 1-3 hverdage.
Paksaweb er ikke berettiget til at besvare kundekontakt i weekenden, helligdage, ferier eller pga. sygdom.